PÅ VEJ
EN LEVENDE ROADMOVIE OM UDVIKLING OG SPLITTELSE
Når novembermørket sænkede sig over Nørrebro, kom dansk-ghanesiske Hope Amuzue gående over Dronning Louises Bro. Hun var alene, men blev fulgt af en hale af mennesker, mens turen gik rundt på det indre Nørrebro.
Under to sene aftentimer fulgte publikum den 17-årige Hope gennem mørket og efterårskulden, mens hun i stadig bevægelse søgte at finde holdepunkter. Som titlen antyder bevægede hun sig geografisk mellem forskellige miljøer og møder, og samtidig mod et nyt stadie i livet. Som usynlige vidner trådte publikum i den unge piges spor. Med blikket rettet mod Hope så de, hvad hendes øjne så, og iført høretelefoner blev de, med hjælp af binaural teknik, delagtiggjort i hendes tanker, mærkede hendes dirrende åndedræt og overværede skelsættende møder i natten, mens Hope krydsede sine spor og gik ad nye veje. Og de oplevede Hopes frustration på egen krop, fordi de ligesom Hope ikke vidste, hvor de var på vej hen.
[read more]
PÅ VEJ var baseret på samtaler med afrikanske piger i Danmark, der alle havde det til fælles, at de var kommet til Danmark for at bo med en eller begge deres forældre – der allerede var her – uden at vide, de skulle blive. Publikum mødte Hope den dag, hvor nok var blevet nok. Splittet mellem to kulturer og med sin mors forventninger hængende over hovedet, tog Hope sin jakke og gik.
I en lang tankerække, præget af teenagerens sårbarhed og klarsyn, reflekterede Hope over sit liv og det samfund, der omgav hende. Refleksioner over livet som teenager, men også over splittelse, krav og længsel, som alle var elementer, der var med til at definere Hope.
PÅ VEJ ramte ned i de problematikker som næsten alle teenagere prøver at navigere i, men på samme tid tog den fat i de parallelle liv, som mange unge indvandrerpiger lever, hvor de på den ene side lever som danske piger og på den anden skal forholde sig til en anden kultur og ofte nogle høje ambitioner fra familiernes side. Netop splittelsen mellem to kulturer – ønsket om og vanskeligheden ved at integrere dem – var central i forestillingen.
PÅ VEJ modtog CPHCultures pris som årets særforestilling, mens Marie-Lydie Nokouda fra samme sted fik en pris for årets store gennembrud og Petra Berg Holbek nomineredes til årets instruktør.
[/read]
Hope: Marie-Lydie Nokouda
Stella: Nkechi L. Ukpo & Shaniqua Lutta
Rose: Feridah Rose
Effie: Rose Broholm
Charles: Zach Khadudu
Oliver: Gustav Wenzel Most
Mennesker i natten: Emilie Eskesen, Julie Lund, Mathilde Hartvig Munk, Silan Maria Budak Rasch, Emma Louise Rasmussen & Frederik Pahus Pedersen
Kor: The Saving Angels
Instruktør: Petra Berg Holbek
Tekst: Sofie Volquartz Lebech & Julie Petrine Glargaard
Lyddesign: Pelle Skovmand
Musikalsk arr. & ekstra lydeditering: Joachim Holbek
Dramaturgisk konsulent: Tanja Hylling Diers
Lyskonsulent: Clementine Waldelius
Scenografisk konsulent: Martin Eriksson
Foto og grafik: Søren Meisner
Producent: ABER DABEI i samarbejde med TEATERGRAD
Premiere: København 9. november 2015
Støttet af: Statens Kunstfond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Nørrebro Lokaludvalg & Københavns Kommunes Scenekunstudvalg
Nørrebro fungerer optimalt som den fysiske ramme for forestillingen – ikke kun på grund af miljøets autenticitet, men fordi det vrimler med mennesker, så man reelt kommer i tvivl om, hvem der er medvirkende og hvem der er skuespillere.
Men først og sidst er det Marie-Lydie Nokouda, der som Hope formår at smelte vores hjerter – trods de kølige omgivelser. Hende tror vi på.
Vandreforestillingen her har sin styrke i den autenticitet og aktualitet, der lyser ud af det hele.[…] Marie-Lydie Nokouda […] overbeviser med sin spinkle udtryksfulde krop og mutte udstråling som Hope, både sej og rasende sårbar. Og de personer, hun møder undervejs, virker, som var de direkte hentet ind fra gaden – som del af de forhutlede indvandrere, man kan støde på i Nørrebros nattemørke, med eller uden sovepose.
Når Europa bliver til Uropa, formår et sted som teatret at sætte et menneskeligt ansigt på forholdet mellem dem og os
Her støder hun – og vi – også på andre hjemløse indvandrere og flygtninge, der rakker rundt og sover i parkerne. At det ikke er nogen bekvemmelighedstur at stå uden tag over hovedet og uden rod, fik man helt fysisk en fornemmelse af.