PÅ VEJ

EN LEVENDE ROADMOVIE OM UDVIKLING OG SPLITTELSE

Når novembermørket sænkede sig over Nørrebro, kom dansk-ghanesiske Hope Amuzue gående over Dronning Louises Bro. Hun var alene, men blev fulgt af en hale af mennesker, mens turen gik rundt på det indre Nørrebro.

Under to sene aftentimer fulgte publikum den 17-årige Hope gennem mørket og efterårskulden, mens hun i stadig bevægelse søgte at finde holdepunkter. Som titlen antyder bevægede hun sig geografisk mellem forskellige miljøer og møder, og samtidig mod et nyt stadie i livet. Som usynlige vidner trådte publikum i den unge piges spor. Med blikket rettet mod Hope så de, hvad hendes øjne så, og iført høretelefoner blev de, med hjælp af binaural teknik, delagtiggjort i hendes tanker, mærkede hendes dirrende åndedræt og overværede skelsættende møder i natten, mens Hope krydsede sine spor og gik ad nye veje. Og de oplevede Hopes frustration på egen krop, fordi de ligesom Hope ikke vidste, hvor de var på vej hen.

LÆS MERE

Hope: Marie-Lydie Nokouda

Stella: Nkechi L. Ukpo & Shaniqua Lutta
Rose: Feridah Rose
Effie: Rose Broholm
Charles: Zach Khadudu
Oliver: Gustav Wenzel Most
Mennesker i natten: Emilie Eskesen, Julie Lund, Mathilde Hartvig Munk, Silan Maria Budak Rasch, Emma Louise Rasmussen & Frederik Pahus Pedersen
Kor: The Saving Angels

Instruktør: Petra Berg Holbek
Tekst: Sofie Volquartz Lebech & Julie Petrine Glargaard
Lyddesign: Pelle Skovmand
Musikalsk arr. & ekstra lydeditering: Joachim Holbek
Dramaturgisk konsulent: Tanja Hylling Diers
Lyskonsulent: Clementine Waldelius
Scenografisk konsulent: Martin Eriksson
Foto og grafik: Søren Meisner

Producent: ABER DABEI i samarbejde med TEATERGRAD
Premiere: København 9. november 2015

Støttet af: Statens Kunstfond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Nørrebro Lokaludvalg & Københavns Kommunes Scenekunstudvalg

Med en perfekt castet Marie-Lydie Nokouda gik vi gennem Nørrebros mørke gader, og med hendes spinkle stemme i høretelefonerne, befandt vi os hele tiden på grænsen imellem fiktiv intim nærhed, og virkelighedens lyde og mennesker på Nørrebro.

Casper KoellerSceneblog

På Vej er en forestilling, der sætter nye dagsordener for hvad teatret kan og skal. […] Teatergrad og ‘Aber Dabei’ er gået sammen om denne unikke forestilling, lad os håbe, at der kommer mere af den slags fremover.”

kulturtid.dk

Nogle gange er en oplevelse bare lige præcis det, man håber, den skal være: En intens og berigende rejse ind i en anden verden. Sådan er På vej med Aber Dabei.[…] Som min ledsager siger bagefter: ”Jeg tror aldrig, jeg har været så tæt på et menneske før, uden selv at være med i historien.”

Linea ChristensenmagasinetKBH.dk

Det er et virkeligt godt koncept, der på fineste vis inddrager tilskuerne både kropsligt, vi skutter os med Hope i den klamme støvregn, men måske især gennem hendes cirklende tale, nynnen, råben og hvisken. Vi trækkes ind i et ungt, rådvildt sind, som er genkendeligt og dog alligevel fremmed via sit menneskeliggjorte, globale perspektiv. […] På Vej er helt sin egen og et rigtig fint bud på intimt byrumsteater, der spiller på både tekst og sanser. Trods emnets indbyggede desperation og tristesse går man opløftet hjem ad Nørrebrogade. Teatret kan så meget forskelligt. Dejligt at ABER DABEI er med til at huske os på det med denne tur ud i gaden, ind i sindet.

Anne Liisbergteater1.dk

Marie-Lydie Nokouda med det fine, lille ansigt, der både kan være hårdt udtryksløst og smukt drømmende, er ganske rørende som den lille pige med identitetskrise […] Vi er muligvis med på en kigger sammen med andre, men er tæt på Hope og hendes tanker. Og det autentiske Nørrebro er alt sammen med til at sætte en autentisk ramme om turen gennem Hopes ingenmandsland […]”

Jakob Steen OlsenBerlingske

En vandreforestilling gennem det berygtede Nørrebro en kold novemberaften lyder måske ikke umiddelbart tillokkende. Men faktisk er PÅ VEJ i Petra Berg Holbeks iscenesættelse en af de bedste oplevelser af sin art, som sæsonen har budt på indtil videre.
Nørrebro fungerer optimalt som den fysiske ramme for forestillingen – ikke kun på grund af miljøets autenticitet, men fordi det vrimler med mennesker, så man reelt kommer i tvivl om, hvem der er medvirkende og hvem der er skuespillere.
Men først og sidst er det Marie-Lydie Nokouda, der som Hope formår at smelte vores hjerter – trods de kølige omgivelser. Hende tror vi på.

Cphculture.dk

Hjemløsheden trænger helt ind i knoglerne i insisterende forestilling

Vandreforestillingen her har sin styrke i den autenticitet og aktualitet, der lyser ud af det hele.[…] Marie-Lydie Nokouda […] overbeviser med sin spinkle udtryksfulde krop og mutte udstråling som Hope, både sej og rasende sårbar. Og de personer, hun møder undervejs, virker, som var de direkte hentet ind fra gaden – som del af de forhutlede indvandrere, man kan støde på i Nørrebros nattemørke, med eller uden sovepose.

Monna DithmerPolitiken

I hælene på Hope og alle de andre kulturelt hjemløse

Når Europa bliver til Uropa, formår et sted som teatret at sætte et menneskeligt ansigt på forholdet mellem dem og os ~~/…/~~ […] Ligesom det er karakteristisk for lignende historier, er der lagt vægt på det autentisk virkelighedsnære i skildringen, men ’På vej’ tager skridtet videre ved at lade publikum selv traske i hælene på Hope rundt i Nørrebros regnvåde, blæsende novembermørke.
Her støder hun – og vi – også på andre hjemløse indvandrere og flygtninge, der rakker rundt og sover i parkerne. At det ikke er nogen bekvemmelighedstur at stå uden tag over hovedet og uden rod, fik man helt fysisk en fornemmelse af.

Monna Dithmer
Politiken